Åbningstider i denne uge
Generelle åbningstider

Mandag 12.00-18.30
Tirsdag 09.30-20.00
Onsdag 09.30-20.00
Torsdag 09.30-20.30
Fredag 09.30-21.30
Lørdag 09.30-20.30
Søndag 09.30-19.00

Vores åbningstider kan være påvirket af et særarrangement - læs mere
Planetarium

Åbent i dag
09.30-20.30

Menu
Billetter og program
Udsolgt

3-2-1 FLYV

3-2-1 FLYV! er et vaskeægte rumeventyr i 6K fulldome på Planetariums fantastiske kuppellærred.

Køb billetter

3-2-1 FLYV

Vælg dag
01/08
3-2-1 FLYV! trailer

Information

Denne helt unikke børnefilm har vundet adskillige internationale priser, og har Rune Klan i hovedrollen som den opfindsomme rumingeniør Elon, der forsøger at få sin ven Otte tilbage til sit rumskib, som er i kredsløb om Jorden.

3-2-1 FLYV! kombinerer humor og videnskab til at vise, at man skal være både modig og opfindsom, for at komme i rummet og tilbage igen.

Filmen er en skøn fortælling om venskab og videnskab, der viser, hvordan troen på egne evner kan mere end man tror. Samtidig formidler denne fine film, at videnskab ikke handler om at lykkes i første forsøg, men at man bliver klogere ved at prøve sig frem igennem eksperimenter.

Elon er en hamster, der bor på en losseplads. Her prøver han hårdt på at finde sin plads i det lille rottesamfund, men der er ingen der tager ham alvorligt. De andre rotter er ikke interesserede i hans videnskabelige eksperimenter, som desuden sjældent går helt efter planen.

En dag hører Elon et stort brag. I sin baghave finder han et krater, hvori der ligger en beskadiget robot. Hvor kom den fra? Elon reparerer robotten og opdager, at den faldt ned fra et rumskib i kredsløb om Jorden. Robotten vil gerne hjem, men rumskibet tager af sted om under et døgn, så den har ikke meget tid.

Og sådan starter Elons store eventyr. Vil det lykkes ham at få robotten tilbage til dens skib, før det flyver af sted med alle robottens venner?

Filmen er produceret af det tjekkiske animationsstudie Krutart, der bygger på den stærke tjekkiske tradition for animationsfilm til børn.

Info

Længde: 48 min.

Rumrejse 10 min.
Film: 38 min.

Sprog: Dansk tale

Elons stemme er indtalt på dansk af Rune Klan.

Headsets med engelsk oversættelse af filmen udlånes i billetsalget. Samtidig betales der et depositum på 50 kr. pr. headset, som refunderes ved tilbagelevering.


Danske stemmer:
Rune Klan

Clara Oxholm

Casper Crump

Oversættelse:
Christina Ann Bech Meincke

Dansk dialog instruktør
Chresten Speggers

Teknik:
Thomas Bjerre
Camp-David 2022

 

Reserverede billetter kan afhentes indtil 30 minutter før forestillingen begynder. Har du ikke bestilt billetter til en forestilling, anbefaler vi, at du ankommer ca. 30 min før.

Købte billetter refunderes ikke. Dette køb er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at fortrydelsesretten bortfalder, når din bestilling er gennemført.

En billet giver adgang til én film i Planetariekuplen og husets udstillinger.

Ønsker du at opleve vores udstillinger, og har du valgt dagens sidste film, bør du komme i god til før filmen, for Planetarium lukker umiddelbart efter den sidste visning.

I skoleferier og weekender giver billetten også mulighed for at være med til dagens aktivitetsprogram.

Pris: 185 kr. for voksne og 115 kr. for børn (3-11 år) + 5 kr. i ekspeditionsgebyr.

Gæster med årskort
Har du årskort, skal du blot reservere de ønskede pladser i salen og fremvise dit årskort ved ankomst.

Der er fire kørestolspladser i Planetariekuplen. Pladserne kan kun købes/bestilles ved at ringe til eller møde op i Planetariums billetsalg.